Syrenparken er et bosted for personer med svære psykiske lidelser, hvor der opbevares medicin og psykofarmaka. Derfor er det vigtigt at have garanti for, at det kun er betroet personale, der har adgang til medicinrummet. Med SMARTair® kom der styr på sikkerheden.
Syrenparken er en af tre afdelinger af Socialcenter Lillebælt, der er et bosted for personer med svære psykiske lidelser i Region Syddanmark. I Syrenparken havde de mistet overblikket over antallet af fysiske nøgler, der var i omløb. Gammeldags nøgler kan nemt tabes, hvilket øger risikoen for, at de falder i hænderne på de forkerte personer. Derfor kunne Syrenparken ikke længere give garanti for, at kun betroede medarbejdere havde adgang til medicinrummet og andre fortrolige områder.
Før i tiden havde hver medarbejder på bostedet brug for 3-4 fysiske nøgler for at have adgang til alle de områder, de har behov for.
Samtidig opbevarer Syrenparken mange personfølsomme data på beboerne, som det har høj prioritet at beskytte.
I forbindelse med en modernisering af Syrenparken, besluttede man at opgradere sikkerheden på stedet, og valget faldt på et adgangskontrolsystem fra ASSA ABLOY.
Se case videoen fra Socialcenter Lillebælt her
”I det udbud vi fik, er der mulighed for at lægge det (adgangskontrolsystemet, red) på en virtuel server. Skulle en computer gå ned, så kan vi lægge en ny computer på, og så har vi adgang til det virtuelt igen. Så al datasikkerhed er i orden”.
Henrik Jürs
Afdelingsleder - Syrenparken
Syrenparken valgte at installere SMARTair® adgangskontrolsystem i bygninger. Systemet opfylder alle de behov, som bostedet har til sikkerheden. Der er blevet installeret SMARTair® på alle beboernes værelsesdøre, samt døre til kontorer og andre fortrolige områder.
En af de vigtigste årsager til, at valget faldt på SMARTair®, er driftsikkerheden i systemet. Henrik Jürs, der er afdelingsleder i Syrenparken fortæller: ”I det udbud vi fik, er der mulighed for at lægge det (adgangskontrolsystemet, red) på en virtuel server. Skulle en computer gå ned, så kan vi lægge en ny computer på, og så har vi adgang til det virtuelt igen. Så al datasikkerhed er i orden”.
I stedet for at bære rundt på et bundt med fysiske nøgler har hver medarbejder nu en nøglebrik eller et nøglekort, der giver adgang til de områder, de har behov for. Hvis et kort mistes, er det nemt og hurtigt at deaktivere kortet og aktivere et nyt. Dermed er der ingen fare for, at andre får adgang til fx medicinrummet, hvis de finder et mistet kort.
SMARTair® er et brugervenligt adgangskontrolsystem, der er nemt selv at administrere. Daniel Sørensen, afdelingsleder for Certego Fredericia fortæller: ”Man afskaffer egentlig låsesmeden, fordi man som driftansvarlig selv kan kode sine nøglebrikker og have dem klar i skuffen, til når der kommer nye medarbejdere”.
Det er nemt at give individuelle adgangsrettigheder, hvilket også var en af de vigtigste årsager til, at Syrenparken valgte SMARTair®. Ifølge Henrik Jürs var det et vigtigt parameter, at det er muligt at bestemme, hvem der skal have adgang til hvilke områder, og i hvilket tidsrum de skal have adgang. Hver nøglebrik og -kort er kodet, så den ved, hvilke døre den har rettigheder til at åbne.
”Man afskaffer egentlig låsesmeden, fordi man som driftansvarlig selv kan kode sine nøglebrikker og have dem klar i skuffen, til når der kommer nye medarbejdere”.
Daniel Søren
Afdelingsleder - Certego Fredericia
SMARtair® er indtil videre blevet installeret på 143 døre, som fx beboernes døre og døre til kontorer.
I fremtiden er det planen, at SMARTair® skal installeres på flere døre, så det samlede antal døre kommer op på 150-200 døre.
Samtidig er SMARTair® en omkostningseffektiv løsning for Syrenparken, da der ikke længere er behov for at få låsesmeden ud og omlægge cylinderen ved mistede nøgler.