Når der etableres en demensby for borgere med demens, så skal sikkerheden være i orden. Da Ældrecenteret Lundgården i Vrå i Hjørring Kommune i 2017 indviede et botilbud til demente, fandt de hurtigt ud af, at deres mekaniske låsesystem ikke længere levede op til deres nye behov, og at der var brug for en bedre løsning for at højne sikkerheden.
I 2017 indviede Ældrecenter Lundgården en demensby med bl.a. butikker og frisører, der er et botilbud til borgere med demens i Hjørring Kommune. Den skal være med til at give demente beboere liv, glæde og meningsfuldhed i deres hverdag.
Indtil da havde ældrecenteret et mekanisk låsesystem, men de fandt hurtigt ud af, at systemet ikke levede op til de sikkerhedskrav der stilles, når det drejer sig om at passe på demente borgere.
En af de største udfordringer viste sig at være, at Lundgårdens demensby havde 68 forskellige udgange, og det mekaniske låsesystem gav dem udfordringer med at sikre udgangene forsvarligt. De oplevede, at der var beboere med demens, der gik fra ældrecentret. Det resulterede i eftersøgninger, hvilket både kostede tid og penge, og samtidig skabte det et utrygt miljø for både personalet, beboerne og de pårørende.
Der var også flere private områder på ældrecenteret, som beboerne ikke måtte få adgang til, som medicinrum og sygeplejerskekontoret. De områder skulle hele tiden være aflåste, og det skabte ofte besværlige arbejdsgange for personalet, der nogle gange skulle helt over i den anden ende af centeret for at få fat i en nøgle.
I perioder var der også ansat vikarer, som ofte ikke selv fik nøgler, men i stedet blev nødt til at finde en kollega, der kunne lukke op for dem.
Medarbejderne brugte desuden meget tid på at give pårørende adgang, hver gang de kom på besøg.
Ældrecenteret kom derfor til den konklusion, at der var brug for et nyt brugervenligt og tidsbesparende system til at styre adgangsforholdene.
Se case videoen fra Ældrecenter Lundgården her
Efter en analyse af adgangsforholdene på Ældrecenter Lundgården, fandt de frem til, at adgangskontrolsystemet SMARTair® fra ASSA ABLOY opfyldte alle deres behov.
SMARTair® blev installeret på de mest udsatte ind- og udgange, samt på alle de private områder, og alle døre blev kodet, så der fremover er overblik over, hvilke nøglebrikker, koder og kort, der har adgang hvor.
Efter installationen af SMARTair®, kan beboerne ikke længere forlade ældrecentret uden videre. Ved hovedindgangen og de andre udgange kan dørene nu kun åbnes ved enten at indtaste ens kode, eller ved at bruge ens nøglebrik. Det har betydet, at der heller ikke har været nogen beboere, der har forladt ældrecenteret utilsigtet efter installeringen af SMARTair®, hvilket har skabt tryghed hos både personalet, beboerne og de pårørende.
"Det er simpelt at få op at køre, og det er virkelig brugervenligt.”
Morten Nielsen
Pedel - Ældrecenter Lundgården
Nu har hver medarbejder en nøglebrik, der giver dem adgang til de områder, som de har behov for i deres arbejde, og hvis der skal laves ændringer i adgangsrettighederne, kan deres nøglebrik omkodes på 20-30 sekunder. Hvis en nøglebrik mistes, kan den også nemt deaktiveres i systemet, så sikkerheden ikke bliver kompromitteret.
Ældrecentrets pedel, Morten Nielsen, der administrerer SMARTair® i det daglige bekræfter at: Det er simpelt at få op at køre, og det er virkelig brugervenligt. ”
Vikarerne kan nu også få en nøglebrik, der er tilpasset deres specifikke adgangsbehov. Udover at det sparer tid, nu hvor det fastansatte personale ikke længere skal give dem adgang, så får det også vikarerne til at føle sig mere som en del af teamet.
De pårørende har også fået deres egen personlige nøglebrik, som de har lov til at tage med hjem. Deres brikker er også kodet, så de giver adgang til lige præcis de områder, som de har behov for. Det har gjort dagligdagen meget nemmere for både personalet og de pårørende. Finn Bernhard, der er afdelingsleder for Lundgården, fortæller at: ”De fleste pårørende har sagt, at det er dejligt. Nu skal de ikke bede personalet om at blive lukket ud.”
Og hvis en beboer flytter fra Lundgården, bliver de pårørendes nøglebrik bare deaktiveret i systemet.
Med SMARTair® har Lundgården fået en adgangskontrolløsning, der fungerer i deres arbejde, og som er tilpasset deres hverdag med at passe på de demente beboere.
”Her fik vi et system, der gav os mening, og som understøtter de gode intentioner omkring Demensbyen”
Finn Bernhard
Afdelingsleder - Ældrecenter Lundgården
Indtil videre er SMARTair® blevet installeret på de vigtigste udgange, kontorer samt medicinrum på ældrecenteret. De er dog blevet så glade for systemet, at det i de kommende år gradvist også skal installeres på flere døre.