KUNDECASE

ARX adgangskontrol - Kræftens Bekæmpelse

Mand holder nøglebrik op foran læserMand holder nøglebrik op foran læser

Med ARX adgangskontrol har medarbejderne i Kræftens Bekæmpelse fået en nem og ubesværet adgang rundt i bygningen.

Manglende kontrol over adgangsforholdene

Hos Kræftens Bekæmpelse i København havde flere års udvidelse og knopskydninger af adgangs – og sikkerhedssystemet gjort systemet uoverskueligt.

Tiden var moden til et nyt system. ”Vi ønskede et sikkert, fleksibelt og fremtidssikret system til adgangskontrol, som kunne kombineres med et alarmsystem,” forklarer driftskoordinator i Kræftens Bekæmpelse i København Poul Vitting. Han fortsætter: ”Kræftens Bekæmpelse har behov for at være en åben arbejdsplads, men skal samtidig have kontrol med, hvem der kommer, hvor og hvornår.”

Øget sikkerhed og tryghed for medarbejderne

Kræftens Bekæmpelse indhentede tre tilbud og endte med at vælge adgangskontrolsystemet ARX.

Nu har forskere og administrativt personale i Kræftens Bekæmpelse ubegrænset adgang til de områder, de er clearet til, mens sammenkoblingen med alarmsystemet ligeledes giver tryghed for medarbejdere, som arbejder i laboratorierne om natten.

Om natten er bygningen tilsluttet alarm, men ARX adgangskontrollen deaktiverer alarmen i det rum, der ønskes adgang til.

Med ASSA ABLOYs ARX har vi fået et sikkert, fleksibelt og fremtidssikret system, som giver gode arbejdsbetingelser for administrationen og forskere.

Poul Vitting

Driftskoordinator - Kræftens Bekæmpelse i København

Helt uden knopskydninger

”Vi har fået et adgangskontrolsystem, som matcher vores behov”, fortæller driftskoordinator i Kræftens Bekæmpelse Poul Vitting. Samtidig er fremtiden er sikret uden knopskydninger, for ASSA ABLOYs ARX kan udvides og kobles sammen andre bygninger, hvis behovet for adgangskontrol ændrer sig.

Info om kundecasen

Kunde:
Kræftens Bekæmpelse

Beliggenhed:
København, Danmark

Løsning:
ARX adgangskontrol og alarm

Installationsår:
2010

Kontakt os