Boligforeningen AAB Skive havde tidligere et adgangssystem, som de bl.a. ikke længere kunne få reservedele til. Derfor besluttede de at udskifte det til et system, der ville kunne udbygges efter behov og holde langt ud i fremtiden. Valget faldt på et adgangskontrolsystem fra ASSA ABLOY.
Boligforeningen AAB Skive havde tidligere et adgangssystem, der ikke længere levede op til de sikkerhedsmæssige krav, da der bl.a. var problemer med ind- og udleveringen af nøgler. Når der fraflyttede beboere fra foreningen, skulle der ofte håndværkere ind og gøre boligen klar til den nye beboer. Håndværkerne skulle derfor have mekaniske nøgler, til at komme ind, som de ikke altid huskede at aflevere tilbage. Den manglende tilbagelevering af nøgler gjorde det svært for AAB Skive at få et overblik over, hvilke håndværkere, der havde adgang til de forskellige boliger.
Derudover var systemet så gammelt, at det ikke længere kunne serviceres, da det ikke var muligt at fremskaffe reservedele, og der var dyre omlægninger af cylindre ved ind- og udflytninger.
Derfor besluttede AAB Skive, at det var på tide at opgradere deres adgangssystem. Hovedkravene til det nye system var, at det skulle være fremtidssikret, så det nemt skulle kunne udvides til flere døre og afdelinger. Desuden skulle det være nemt og omkostningseffektivt at vedligeholde.
Samtidig skulle det være brugervenligt for foreningens beboere – især for foreningens ældre beboere.
Se case videoen fra AAB Skive her
Efter i første omgang at have prøvet systemet på én opgangsdør, valgte AAB Skive et kombineret ARX & Aperio dørtelefon- & adgangskontrolsystem fra ASSA ABLOY.
Valget faldt på ARX og Aperio grundet den kombinerede adgangskontrol og dørtelefon mulighed, og fordi fleksibiliteten i systemet gør det nemt at udbygge til flere døre og afdelinger i fremtiden. Adgangskontrolsystemet er nu installeret på 90 af afdelingens opgange og lejligheder. Med det nye system har AAB Skive fået et system, der har opgraderet sikkerheden, og som har gjort vedligeholdelsen nem og omkostningseffektiv.
Alle opgangsdøre er forsynet med ARX dørtelefonsystem, og lejlighedsdørene er forsynet med elektroniske Aperio låse. Der er samtidig sat DBL læsere op på alle døre til fællesområder, som vaskeri, cykelskure osv. Morten Gadgaard, der er indehaver af Herning Låseservice, har installeret systemet hos AAB Skive, og han fortæller ”Det, der har været nyt for os som installatør er, at beboerne kan åbne cykelskure, fællesområder og lejligheder med den samme brik, hvilket er til stor gavn for den daglige bruger.”
”Det, der har været nyt for os som installatør er, at beboerne kan åbne cykelskure, fællesområder og lejligheder med den samme brik, hvilket er til stor gavn for den daglige bruger.”
Morten Gadgaard - Indehaver, Herning Låseservice
For Brian Pedersen, der er den daglige administrator af systemet, har det gjort hverdagen nemmere, fordi han nu har fuldt overblik over, hvem der har adgang til hvilke områder. Når der fx. kommer håndværkere, kan han lave individuelle nøglebrikker til dem, der kun giver dem adgang til lige præcis de områder, de har behov for. Når de er færdige med at arbejde, eller hvis de mister brikken, kan han nemt deaktivere den igen.
Beboerne har med det nye system også fået en nemmere hverdag. De har hver fået deres egne, personlige brikker, der giver dem adgang til deres opgangsdør, deres lejlighedsdør og afdelingens fællesområder. Derfor er det nu nemt at holde overblik over, hvem der har adgang til de forskellige områder.
Samtidig har de mulighed for at åbne opgangsdøren via deres telefon uanset, hvor de er. De kan endda lukke personer ind i opgangen, selvom de ikke er hjemme.
Udover, at sikkerheden i foreningen nu er blevet opgraderet, så har AAB Skive med det nye adgangssystem sikret sig et system, der holder langt ud i fremtiden, og som nemt kan udbygges. Bo Christensen, der er regnskabschef i AAB fortæller: ”Vi kunne se, at vi hen ad vejen kunne udbygge det her system til vaskerier, depoter, lejlighedsdøre osv.” Vedligeholdelsen af systemet er også meget omkostningseffektiv, da det eneste vedligehold det kræver er, at batterierne i låsene på dørene skiftes ca. hver 2 år. Dette kan gøres udefra, så lejlighedens beboer ikke bliver forstyrret af det.
"Der er ingen tvilv om, at det er det her system, der skal udrulles i AAB Skive generelt"
Bo Christensen - Regnskabschef, AAB
I AAB Skive er de blevet så glade for deres ARX & Aperio dørtelefon- & adgangskontrolsystem, at det ifølge Bo Christensen er det system, der skal udrulles i hele AAB Skive generelt.
Læs mere om Aperio - Måske er det også løsningen til din boligejendom.