Bæredygtighed - En integreret del af vores innovation
Læs, hvordan ASSA ABLOY bidrager til at skabe en mere bæredygtig fremtid.
Læs, hvordan ASSA ABLOY bidrager til at skabe en mere bæredygtig fremtid.
Bæredygtighed skaber forretningsværdi for ASSA ABLOY og vores kunder. Læs herunder, hvordan ASSA ABLOY bidrager til at skabe en mere bæredygtig fremtid.
Bæredygtighed er en vigtig drivkraft gennem hele ASSA ABLOYs værdikæde. Vi integrerer bæredygtighed i vores innovation, valg af leverandører samt vores produktions- og medarbejderudviklingsprocesser. Det gør os i stand til at imødekomme og overgå kundernes forventninger.
Innovation
Vi udvikler nye produkter fra et livscyklusperspektiv. Mange af vores nyudviklede produkter er energieffektive som følge af forbedret isolering og intelligent kontrol af døråbningsløsninger.
Kunder
Vores ambition er at levere holdbare produkter i høj kvalitet. Produkter der imødekommer og overstiger kundernes forventninger. Som er produceret med et minimalt forbrug af ressourcer og har en minimal miljømæssig indvirkning gennem hele deres livscyklus. Slutbrugere kan være alt lige fra små og store kommercielle virksomheder til institutioner, boligforeninger og private boligejere.
Valg af leverandører og produktion
Hvert år køber vi en betydelig mængde materialer, komponenter og produkter fra over 7.000 direkte leverandører verden over. Alle leverandører og koncernens fabrikker vurderes ud fra et bæredygtighedsperspektiv i henhold til ASSA ABLOY's adfærdskodeks for udførelse af produktionsaktiviteter på en sikker måde og med den lavest mulige miljømæssige påvirkning.
Tilstedeværelse i markedet
ASSA ABLOY er til stede i mere end 70 lande i Amerika, Europa, Mellemøsten, Afrika, Asien og Stillehavsområdet. Uanset hvor vi driver forretning, følger vi vores adfærdskodeks og overholder love og regler for forretningsetik i de pågældende lande, og vi kræver, at alle vores partnere gør det samme.
Bæredygtighed kræver, at vi alle er engageret. Når vi samarbejder og deler ideer og kreativitet, kan vi nå vores mål. Alle vores medarbejdere verden over er aktører i ASSA ABLOYs bæredygtighedsinitiativer, som omfatter miljøhensyn, udvikling og promovering af bæredygtige produkter, sundhed og sikkerhed, social ansvarlighed og vores forretningspartneres overholdelse af standarder.
Skaber værdi for kunderne gennem bæredygtig innovation
Vores kunder efterspørger i stadig stigende grad bæredygtige døråbningsløsninger, især i forhold til energieffektivitet og sundheden for beboerne i en bygning. Bæredygtig innovation er af afgørende betydning for at imødekomme kundernes krav. ASSA ABLOY bruger sine bæredygtighedsinitiativer til at integrere bæredygtighed i produktinnovationsprocessen.
Nul affald
Vores mål er at minimere affald ved enhver given lejlighed. Vores mantra er: Reducer, genbrug og recirkulation. Derfor har vi stor fokus på affaldshåndtering og på at undgå at affald dannes. I Europa, Mellemøsten og Afrika har 15 af vores lokaliteter opnået visionen om nul affald til deponering. En bedrift vi har fået godkendt af den uvildige og internationalt anerkendte NGO Carbon Trust til uafhængigt at bekræfte vores "Nul affald"-status.
Miljøproduktdeklarationer (EPD'er)
Vi fører an på vejen mod en mere transparent og bæredygtig global industri med vores deltagelse i EPD-programmet og har fået mere end 250 miljø-produktdeklarationer på tværs af flere produktkategorier i hele koncernen siden 2008. Du kan få mere at vide ved at læse detaljerne i programmet eller gennemse vores EPD-bibliotek.
Uddannelse fremmer forståelsen
For at øge bevidstheden om bæredygtighed i ASSA ABLOY-koncernen uddanner vi vores medarbejdere med korte interaktive onlinekurser og sætter dem i stand til at handle bæredygtigt. Vores Green Teams hjælper vores virksomhed med at drive virksomhed på en mere effektiv, bæredygtig og innovativ måde.
ASSA ABLOY har siden 2008 ført an på vejen mod en mere transparent og bæredygtig global industri med sin deltagelse i EPD-programmet.
En miljø produktdeklaration (EPD) er en komplet kortlægning af et produkts miljømæssige fodaftryk baseret på en detaljeret vurdering af produktets livscyklus, der er uafhængigt verificeret af en akkrediteret tredjepart.
Hvad er EPD?
En miljø produktdeklaration (EPD) er en komplet kortlægning af et produkts miljømæssige fodaftryk baseret på en detaljeret vurdering af produktets livscyklus, der er uafhængigt verificeret af en akkrediteret tredjepart.
Deklarationerne indeholder information på en standardiseret og konsekvent måde, som gør det muligt at sammenligne produkter ved at kigge på forskellige stadier i produktets livscyklus. De garanterer ikke, at et produkt er energieffektivt eller bæredygtigt, men indeholder oplysninger på en standardiseret måde, så man kan træffe et valg på et oplyst grundlag, når man skal vælge den ene løsning frem for den anden.
Hvorfor er EPD'er vigtige for ASSA ABLOY?
Hos ASSA ABLOY mener vi ikke, at bæredygtighed kun er et spørgsmål om at reducere de risici, der er forbundet med klimaændringer og urbanisering. Vi mener også, at det er et spørgsmål om at forbedre aktivers værdi på den lange bane.
Vi har derfor siden 2008 ført an på vejen mod en mere transparent og bæredygtig global industri med vores deltagelse i EPD-programmet og har fået mere end 250 miljøproduktdeklarationer i hele koncernen siden 2008. På baggrund af de internationalt anerkendte standarder ISO14025 og EN15804 bidrager vi med kreditter til certificeringen af grønne bygninger som f.eks. BREEAM eller LEED og bidrager derved til at reducere en bygnings miljømæssige påvirkning.
Mere end 250 EPD'er i hele koncernen siden 2018
Hvad betyder EPD egentlig? Se videoen her, der forklarer det.